Betingelser for brug af TrendGirl.dk og TrendBoy.dk
Sidst opdateret: 18-08-2009

1. Hvem er vi?


TrendGirl.dk og TrendBoy.dk er en service der tilbyder dig som bruger at optjene point ved at benytte annoncør-tilbud. De optjente point kan herefter bruges til at bestille produkter fra vores shop.

Betingelserne uddyber hvordan TrendGirl.dk og TrendBoy.dk's (herefter: TG og TB) services samt hjemmesider www.trendgirl.dk og www.trendboy.dk skal bruges.

TG og TB drives, og udvikles af:

Perfect Solutions
Nørregade 101 st th
6700 Esbjerg
Danmark

CVR-nr: 30 10 64 15
Tlf: +45 42 10 20 40 (mandag-fredag 10.00-15.00) Der ydes IKKE support via telefon!
Email:
Support:

Såfremt du ikke kan acceptere vores betingelser for brug af TG og TB kan der ikke gøres brug af vores service.

2. Vilkår


Når du tilmelder dig som medlem af TG eller TB, bekræfter du at du har læst og accepteret de gældende vilkår og betingelser, og at dette anses som en aftale mellem dig som medlem og Perfect Solutions som serviceudbyder og hvor du herefter er bundet af vilkårene. Ved din tilmelding giver du samtidig accept til at TG og TB må sende dig elektroniske nyhedsbreve på din tilmeldte e-mail adresse. Det er desuden eget ansvar og pligt at holde dig opdateret med gældende regler og vilkår.

3. Tilmelding


Du skal være 12 år eller derover for at tilmelde dig som bruger på TG og TB.

Det er ikke tilladt at overtage en anden persons bruger, da man aktivt selv skal acceptere sidens betingelser.

3.1 Note til forældre til børn


Du bør som forælder overvåge dine børns aktiviteter på internettet. Der findes diverse værktøjer online som kan hjælpe med at forhindre dine børn i at videregive personlige oplysninger uden forældrenes samtykke. For mere information kan du besøge http://andk.medieraadet.dk/Internet/Europe%20Direct.aspx

3.2 Personlige oplysninger


For at benytte TG og TB skal du oplyse os om din identitet, være over 12 år og være bosiddende i Danmark. Vi kan desværre ikke tilbyde vores service til personer bosiddende uden for Danmark.

Sker der ændringer i dine personlige oplysninger er du forpligtet til at til at opdatere dem på TG eller TB.

3.3 Brugernavn, e-mail adresse og adgangskode


Når du tilmelder dig TG eller TB skal du registrere dig med valgfrit brugernavn, gyldig e-mail adresse og valgfrit adgangskode.

Adgangskoden er personlig og må ikke videregives til andre personer. Dette er din sikkerhed for at din konto ikke bliver misbrugt. Bestillinger foretaget fra din konto er dit ansvar.

Har du mistanke om at nogen har adgang til din konto, skal du straks kontakte vores support. Sker dette ikke hæfter du selv for eventuelt misbrug.

TG og TB er ikke ansvarlig for tab som følge af tredjemand opnår adgang til din konto.

3.4 Medlemskonto


Det er kun tilladt at have ÉN medlemskonto pr. person.

Alle personer der har flere medlemskonti, kan uden varsel og begrundelse få lukke alle konti og få slettet alle optjente point.

3.5 Lukning af konto


Ønsker du at slette din medlemskonto kan dette hurtigt og nemt gøres ved at skrive til supporten. Slettede konti kan IKKE genskabes.

3.6 Uaftoriseret adgang


Ethvert forsøg på adgang til TG eller TB der er uaftoriseret, f.eks hacking er strengt ulovligt og vil blive retsforfuldt.

4. Optjening af point


Der kan optjenes point ved at gennemføre tilbud udbudt gennem TG eller TB. Der optjenes kun point hvis du benytter tilbuddet gennem enten TG eller TB, samme tilbud kan IKKE benyttes af samme bruger på både TG og TB.

Du er forpligtet til at opgive korrekte personlige informationer ved brug at et tilbud. Konstaterer vi at der bliver lavet bestillinger eller tilmeldinger med falske oplysninger, eller ved at udnytte tekniske sårbarheder i systemet, vil din konto uden yderlig varsel blive lukket.

For at optjene point skal du desuden opfylde betingelserne fra annoncørens side og afprøve produktet iht. til tilbuddet, inden dette kan opsiges.

Det er op til dig selv at være ansvarlig for at gemme bekræftigelses e-mail der modtages ved gennemførsel af et tilbud. Hvis denne ikke kan vises på forlangende vil kontoen blive lukket.


Ved tekniske fejl (automatisk registrering af point) forbeholder TG og TB sig retten til at nægte at give point, såfremt en bekræftigelses e-mail ikke kan forevises.

4.1 Point


Følgende vilkår skal være opfyldt for at der kan optjenes point.


4.2 Henvisning af brugere


Følgende vilkår skal være opfyldt for at der kan optjenes point ved at henvise nye brugere.


4.3 Registrering af point


Vi beskræber os på at registrere alle point hurtigst muligt - de fleste point vil også blive givet med det samme. Dog er der visse tilbud der er mere tidskrævende og der kan gå op til et par dage før at point registreres.

Har du gennemført et tilbud og dine point ikke er opdateret indenfor 72 timer bedes du kontrollere at alle forhold gældende for det aktuelle tilbud er overholdt. Mener du at alle krav er opfyldt kan du kontakte supporten som vil gennemgå sagen.

4.4 Betingelser for tilbud


Når du gennemfører et tilbud fra en annoncør, skal der altid grundigt gennemlæses betingelser, vilkår og eventuelle omkostninger der er forbundet med aftalen. TG og TB er ikke ansvarlig for aftaler bruger og annoncør indgår.

5 Køb og levering


Point er en fiktiv værdider benyttes på TG og TB. Der optjenes point ved at benytte sig af tilbud stillet til rådighed på TG eller TB. Point kan udelukkende bruges på TG eller TB og kan ikke udbetales som kontanter eller overføres til en anden konto.
Der er angivet ved hvert produkt hvor mange point den angivne vare koster for at bestille produktet.

Der tages forbehold for taste-, skrive- og, eller, pointangivelses-fejl. Skulle uheldet være ude og der er bestilt en vare med forkert angivet point vil ordren blive annulleret og point føres tilbage til kontoen.

For at bestille produkter i shoppen på TG eller TB skal e-mail-garanti samt adresse-garanti være gennemført og aktiveret. Dette for at sikre brugerne samt annoncørerne mod snyd og misbrug.

Hvis vi efter bestilling af et produkt fra vores shop registrerer at der har været snyd eller misbrug vil TG eller TB oprette erstatningskrav mod brugeren som vil være produktets værdi plus ekspeditionsgebyr på 595 kr. inkl moms.

5.1 Levering


TG og TB har ikke selv varelager. Vi samarbejder med leverandører, som står for forsendelsen af produkter bestilt hos TG eller TB.

Hvis der opstår problemer med en levering, f.eks. manglende levering på grund af udgåede produkter eller lignende, vil point blive ført tilbage til kontoen.

Hvis du inden for 10 arbejdsdage ikke har modtaget din ordre, og har bekræftet din adresse, kan du kontakte TG eller TB som vil tage sagen op.

5.2 Fortrydelsesret


Iht. Forbrugeraftaleloven om fjernsalg har du fortrydelsesret på produkter bestilt gennem TG eller TB. Fortrydelsesrettet er 14 dage fra du modtager produktet. Fortrydelsesrettet kan bruges ved at nægte modtagelse af produktet. Vi vil inden for 30 dage tilbageføre dine brugte point, der vil dog blive frataget point til dækning af omkostninger for fragt og ekspedition.

Fortrydelsesretten gælder ikke for produkter der er taget i brug eller hvor forseglingen er brudt.

6. Behandling af persondata


Behandling af alle personlige oplysninger sker i henhold til Personoplysningsloven.

De persondata, som vi indsamler, eller som du afgiver til os, vil blive krypteret og lagret på servere, som er beskyttede af passwords og firewalls. Dine oplysninger er således kun tilgængelige for dig og betroede medarbejdere hos Perfect Solutions.

Perfect Solutions vil under ingen omstændigheder videregive disse data, medmindre du har givet dit samtykke hertil. Undtagelse hertil er, hvis lovgivningen pålægger det, eller som svar på en gyldig anmodning fra en retshåndhævende eller offentlig myndighed.

6.1 Automatisk indsamling af persondata


For at optjene point skal din browser være sat til at acceptere cookies.

Vores cookies indeholder ingen personlige informationer, de bliver udelukkende brugt til at identificere og registrere din færden på TG eller TB.

Du kan altid slette disse cookies, dette kan dog betyde at kampagnerne ikke fungerer korrekt og at du derved ikke får dine optjente point.

6.2 Tredjemands persondatapolitik


TG og TB videresender kun persondata med din accept.

6.2.1 Annoncører, links m.m.


TG og TB indeholder links til andre hjemmesider. TG og TB er ikke ansvarlig for brug, persondatapolitik eller de persondata disse indsamler med eller uden din accept. Vi opfordrer dig derfor til at læse betingelser på andre hjemmesider omhyggeligt.

6.2.2 Specielle tilfælde omkring persondata


Visse oplysninger, der ikke kan afsløre din identitet, såsom alder og landsdel, kan blive brugt til statistikker og target-marketing.

Dine oplysninger vil aldrig blive videregivet eller solgt til tredjemand uden din accept. Vi forbeholder os dog retten til at sælge eller uddele alle data inklusiv persondata til tredjemand i tilfælde af salg, fusion, reorganisering eller likvidation af Perfect Solutions - herunder TG og TB.

7 Ansvar


TG og TB påtager sig ikke yderlig ansvar end påkrævet ifølge dansk ret og lov.

7.1 Ansvarsbegrænsning


TG og TB er under alle omstændigheder ansvarsfri ved omstændigheder vi ikke har kontrol over, bl.a. strejke, lockout, brand, transportmangel, valutarestriktioner, krig, virus, hacking, import/eksport, strømsvigt, systemfejl og udfald.

7.2 Dit ansvar ved misbrug


Du kan blive gjort ansvarlig for andres uberettigede anvendelse af din konto. Sørg derfor at det kun er dig der kender din adgangskode.

7.3 Netetikette


Vi forbeholder os retten til at slette en konto, inklusiv optjente point, såfremt generel netetikette ikke overholdes. Dette omfatter pæn, normal opførsel overfor TG og TB og andre medlemmer.

8 Misligeholdelse af betingelser


Vi forbeholder os retten til, uden varsel, at slette din medlemskonto, inklusiv optjente point, såfremt betingelserne ikke er overholdt.

8.1 Oplysning


TG og TB oplyser i de fleste tilfælde medlemmerne om overtrædelser inden kontoen slettes. I enkelte tilfælde vil der dog foregå sletning uden varsel.

9 Support


Har du spørgsmål omkring brugen af TG eller TB er du velkommen til at bruge vores support der bestræber sig på at afgive svar inden for 24 timer, dog ikke i weekender og ferier.

TrendGirl og TrendBoy ønsker et godt forhold til medlemmerne og vi er altid behjælpelige hvis der skulle opstå spørgsmål eller tvivl.

Inden du kontakter supporten bedes du læse vores "Hjælp" igennem.